KLIENTUDTALELSER

 

"Jeg har gået hos Julie i ca. 1 1/2 år, og det har været en lang og spændende rejse. Jeg har lært utrolig meget om mig selv, om mine reaktionsmønstre og håndtering af stress. Når jeg er hos Julie, får jeg en masse nyttige redskaber til at håndtere mine problemstillinger. Jeg kan rigtig godt lide, at vi sammen øver de redskaber, Julie kommer med, for så husker jeg, hvordan jeg skal bruge dem i hverdagen. Julie kan på helt magisk vis lynhurtig sætte sig ind i og forstå mine tanker og samle alle brikkerne, når det hele er kaotisk inde i mig. Det er meget tit, at jeg er gået derfra fuld af ny energi og med en masse spændende åbenbaringer at reflektere over. Den dag i dag går jeg stadig hos Julie og har tænkt mig at blive ved med det, idet jeg synes, det er så dejligt, at jeg hele tiden lærer noget nyt om mig selv og nye måder at anskue verden på. Jeg vil til enhver tid anbefale Julie!"

 

Sofie Karoline Schönbeck

"Jeg føler mig fuldstændig forstået af og tryg ved Julie. Hendes rolige nærvær er fundamentet for, at jeg kan åbne for de sværeste og mest smertefulde ting. Julie fører mig sikkert, så jeg tør se det i øjnene og forstår, at det er ok, - at jeg er ok, - faktisk værd at passe på.
Julie formår på forunderlig vis at vække alle mine nervebaner, så vi i fællesskab kan fjerne de tillærte beskyttelsesstrategier. Hun giver mig nye redskaber, der giver mig mulighed for at leve og ånde friere"

 

Kirsten Dreier

 

"Jeg har gået i forløb hos Julie Claësson over en periode på ca. 6 måneder. Mine problematikker har hovedsageligt handlet om selvværd, manglende evne til at sætte grænser samt bearbejdelse af gammel sorg og angst.

Den selvindsigt jeg nu har fået, og de fremskridt jeg har mærket i egen krop og sind, havde jeg ikke kunnet nå ind til ved egen hjælp.

Julie er skarp og hurtigt til at finde frem til sagens kerne. Hun formår, på en blid og intelligent måde, at få skabt den tillid der skal til, for at jeg har turde se på egne dæmoner. Jeg har altid følt mig mødt og forstået, alle følelser har været accepteret - og de er blevet taget alvorligt og bearbejdet.

Hver eneste gang jeg er gået ud af døren, har jeg følt mig lettet - også de dage, hvor det har gjort rigtig ondt undervejs.

Nogle af metoderne vi har arbejdet med, har været grænseoverskridende, men jeg har altid følt mig tryg og støttet af Julies nærvær og fine fornemmelse for, hvor langt vi skulle gå.

Mellem behandlingerne har jeg mange gange oplevet, at de ting vi har arbejdet med, har haft en direkte og målbar virkning. Mine nærmeste venner har også bemærket, at der er sket store forandringer, til den gode side."

 

.

Hanna

"I en periode har jeg gået hos Julie med min søn Elias på snart 10 år. Både jeg selv og Elias lever med angst, da han var 9 måneder gammel var vi udsat for et trafikuheld der har siddet som et traume i begge vores kroppe. Julie har hjulpet min søn ved at arbejde med hans nervesystem via leg men også afslapning og afspænding. Det Julie gør er unikt, hun har givet redskaber både til Elias og jeg selv, som vi kan bruge i vores hverdag når angsten dukker op Vi har lært at leve med vores angst og samarbejde med den, og prøve at forstå hvad den egentlig vil fortælle os. Det er og har været fantastisk at, Julie har kunne guide os igennem noget, som i starten var så svært for os at forstå, men også at håndtere. Jeg har altid været tryg hos Julie og tryg når Julie har arbejdet med Elias. Jeg kan mærke på min søn, at han er lettet og glad når han har været der inde. Elias siger selv til mig, når han har brug for at komme ind til Julie, så glad er han for hende."

Mie og Elias

”Egentlig er jeg lidt skeptisk over for psykoterapeuter. Jeg er vist en akademiker-snob, der helst vil konsultere en cand.psych. Men jeg havde hørt positive ting om Julie Claësson, så jeg valgte at booke en tid hos hende i det dejlige Big Heart hus, hvor man øjeblikkelig føler sig velkommen. Og lad mig gøre det klart med det samme: Julie gjorde min skepsis fuldkommen til skamme! Med sit nærvær, sin sikre form, sin ømhed og sin professionalisme fik Julie guidet mig hen til og igennem et kompleks af følelser, jeg ikke har turdet nærme mig i årevis. Hendes stærke fokus på kroppen og de følelser, der ligger her, gav mig en boblende energi, der vedblev at boble, længe efter jeg havde forladt hendes konsultation. Jeg synes, jeg lånte af Julies styrke, så jeg kunne konfrontere elementer af min opvækst på en helt ny måde. Jeg kan på det varmeste anbefale Julie Claësson som psykoterapeut og som menneske"

Jens Brandt

chefkonsulent